Mensendieck gymnastik giver dig en bedre forståelse for din krop og styrker dine muskler og led. Gymnastikken giver dig en bedre holdning og din krop lærer at kompensere for eventuelle skavanker.
Mensendieck er ikke behandling, men hjælp til selvhjælp, der også har effekt i dagligdagen.
Hvordan foregår Mensendieck?
- Når du starter laver vi sammen en analyse af din krop, som bliver vores fælles arbejdsredskab.
- Du er omgivet af spejle, som hjælper dig med at se hvordan din krop fungere, når du laver øvelser.
- Du indlærer gymnastikken ved at lytte til mine diktater, hvor jeg stille og roligt forklarer, hvad du skal gøre.
- Mensendieck lærer dig samtidig at bruge dit åndedræt hensigtsmæssigt.
- Øvelserne foregår stående, siddende eller liggende.
Undervisningen foregår i trusser eller shorts og eventuelt BH., så du og jeg kan se hvordan musklerne arbejder samtidig med at vi korrigere eventuelle fejl.
Mensendieck er en individuel og personlig undervisning, hvorfor den sker som eneundervisning eller på hold med maksimalt to personer.
Hvad kan Mensendieck hjælpe med?
Jeg har gennem årene hjulpet elever med bl.a.:
- Myoser
- Smerter i bevægeapparatet (ryg, nakke, hofter, fødder m.m.)
- Gigtsygdomme
- Brystopererede
- Graviditet - fødselsforberedelse og efterfødsel
- Genoptræning efter sportsskader
- At få en bedre kropsholdning og alment velvære
Jeg har elever der er hos mig i en periode for at få løst et specifikt problem eller som har brug for motivation og inspiration til træningen.
Jeg har også elever som har gået hos mig siden jeg blev færdiguddannet i 1982 – gymnastikken er stærkt vanedannede som flere af mine elever udtrykker det.
Du vil opleve at gymnastikken er med dig hele døgnet – der hjemme og på jobbet.
Du kan få mere information om gymnastiksystemet på Dansk Mensendieck Forbunds hjemmeside, her